Home » VUF

VUF

Virtuel Undervisning og kollektiv elevFeedback (VUF)

Projektets felt er virtuel undervisning, bredt forstået som undervisning der er en del af praksis på skolerne, hvori der indgår forskellige grader af og former for virtuel organisering. Der er speciel fokus på de muligheder der ligger i feedback til eleverne i denne forbindelse, ikke mindst i forhold til når eleverne arbejder sammen i arbejdsgrupper ol. Ofte kan der fx være tale om en mere procesorienteret feedback, som sætter elever og lærere i nye roller og stiller krav til den praksis der etableres i klassen omkring kommunikation ol.

Formålet med projektet er gennem forsøg på skolerne, at gøre os erfaringer, som kan bruges til at diskutere principper for god praksis. Hvis vi ikke udvikler god praksis på området kan vi løbe ind i at virtuel undervisning planlægges på baggrund af nogle urealistiske forventninger, er svært at håndtere for den enkelte lærer, eller det bliver måske et praktisk skemalægningsmæssigt værktøj?

Projektets metode er det nogle kalder aktionsforskning eller praksisforskning. Dvs, at det er forskning med udgangspunkt i skolernes hverdag, hvor det i høj grad er deltagerne der har initiativet. Derfor håber vi også at I vil tage det til jer som jeres projekt. Marianne og Tom vil i løbet af de næste uger danne sig et indtryk af praksis på skolerne. Selve de forsøg som I vælger at lave på skolerne, vil vi sætte i vandet på en fælles inspirationsdag den 25. oktober. Denne dag vil fokusere på at vi sammen, udover at få noget inspiration, får defineret fælles fokus og prioriteringer i projektet og dermed får tegnet rammerne for de enkelte forsøg, som jo herefter vil blive meget forskellige. Opsamlingen på forsøgene vil dels ske gennem evalueringer af de enkelte delforsøg, dels på et evalueringsseminar, hvor vi udveksler og opsamler erfaringer. På baggrund heraf afrapporteres projektet, både i forhold til de erfaringer vi kan give videre, dels de aspekter der kan have forskningsmæssig interesse.

Projektet er organiseret med tre deltagere fra hver af de tre detagende skoler, Aalborghus Gymnasium, Aalborg Handelsgymnasium og Aalborg Tekniske Gymnasium. Det koordineres af en styregruppe, som består at en repræsentant fra hver af de deltagende skoler, samt Marianne Georgsen og Tom Nyvang fra E-learning Lab på Aalborg Universitet. Styregruppen mødes månedligt, og referater fra møderne lægges på Fronter. Styregruppen er ikke ment som et lukket forum! Henvend jer hvis der er noget vi skal tage op. Kresten Cæcar Torp har rollen som projektkoordinator, en meget praktisk orienteret funktion.

Tags: ,