Home

Netværket IKT og Læring


Læs nyheder på netværkets blog

Netværket IKT og Læring giver forskere, studerende og medarbejdere fra virksomheder og uddannelsesinstitutioner mulighed for at mødes til fælles viden- og erfaringsudveksling omkring IKT-støttede læreprocesser i forskellige kontekster.

Netværket IKT og Læring arbejder med metoder til at applicere forskningsbaseret viden i praksis i virksomheden. Med udgangspunkt i virksomhedernes nuværende praksis arbejdes med udvikling af læringskoncepter og metoder for udvikling, implementering og anvendelse af IKT-støttede læringsaktiviteter. Netværkets arbejde former sig i praksis gennem fire halvårlige forløb. 

Netværket etablerer et virtuelt samarbejdsmiljø til at understøtte netværkets daglige kontakt mellem medlemmerne. Desuden afholdes netværksmøder ved afslutningen af hvert halvårligt forløb samt et indledende opstartsmøde. Møderne vil have karakter af seminarer og workshops og vil udnytte e-Learning Labs erfaringer med at kombinere forskellige mødeformer som teoretiske oplæg, praktiske aktiviteter, paneldiskussioner, distribueret video og videokonference. Netværkets opsamlinger, erfaringer m.v. formidles bl.a. gennem hjemmeside og nyhedsbreve. Derudover optages møderne på video og lægges i redigeret form på hjemmesiden for andre interesserede.

Det faglige udgangspunkt i netværket bliver forsknings- og undervisningsmiljøerne omkring e-Learning Lab og HCI Forskerskolen i Human Centered Informatics på Aalborg Universitet, Institut for informations- og medievidenskab på Aarhus Universitet med Center for IT og Læring samt den tværinstitutionelle ”Master i IKT og Læring” udbudt under ITVest samarbejdet. Netværket IKT og Læring opbygges omkring en styregruppe bestående af to forskere fra Aalborg Universitet, to forskere fra Århus Universitet og fire eksterne medlemmer. 

Netværket tilbydes til en omfattende portefølje af relevante virksomheder via de deltagende erhvervsuddannelsescentre, ligesom der er etableret en stor kontaktflade til forskningsmiljøer via deltagelse af både Århus Universitet, Aalborg Universitet og forskningsmiljøer i tilknytning til ”Master i IKT og Læring”.

Folder med uddybende netværksbeskrivelse »

Download projektansøgning »

Seminardage i netværket

1. seminardag i netværket fandt sted den 24. april 2006 - læs mere her.

2. seminardag i netværket fandt sted den 31. maj 2006 - læs mere her.

3. seminardag i netværket fandt sted den 26. oktober 2006 - læs mere her.

4. seminardag i netværket fandt sted den 28. november 2006 - læs mere her.

5. seminardag i netværket fandt sted den 16. maj 2007 - læs mere her.

6. seminardag i netværket fandt sted den 31. oktober 2007 - læs mere her.

7. seminardag i netværket fandt sted den 19. november 2007 - læs mere her.

Ekstra arrangement

Netværket IKT og Læring afholdt i november 2006 et ekstra arrangement for dets medlemmer - et foredrag med Etienne Wenger. Læs mere her.

Nyhedsbreve

Download 1. nyhedsbrev fra maj 2006.

Download 2. nyhedsbev fra december 2006. 

Kontakt

Kontakt netværkskoordinator Anne-Mette Albrechtslundama@hum.aau.dk for yderligere oplysninger.

Please note that the information on this page is in Danish. Sorry for any inconvenience.